Ny fond øremærker 85 pct. af puljen til opfølgende investeringer

Den halvt år gamle venturefond går imod klassisk fondsstruktur med få, tunge investorer og en evergreen-model. Målet er langsigtet kapital til danske startups og et opgør med kortsigtede incitamenter.

Delphinus Venture Capital blev stiftet i efteråret 2025 og har allerede foretaget en række investeringer i deeptech; højteknologiske løsninger baseret på væsentlige videnskabelige eller ingeniørmæssige gennembrud. Bag fonden står fire limited partners, der tilsammen har lagt over en halv mia. kr. ind i Delphinus, en såkaldt evergreen-fond født ud af Aarhus Universitets forskningsmiljøer.

”Fonden er opstået ud fra et ønske om, at der skulle være risikovillig kapital tættere på forskningsmiljøerne — ikke kun i København, men også i Aarhus,” forklarer Mathias Brink Lorenz, der er fondens ledende partner.

Det er AUFF, Aarhus Universitets Forskningsfond, der er initiativtager til Delphinus Venture Capital, og universitetsfonden har fået tre pengestærke jyske koncerner med sig i ejerkredsen. Sammen med Salling Group, Norlys og Brightfolk, som er ejet af Anders Holch Povlsens Heartland, har Delphinus Venture Capital omkring 600 mio. kr. at investere.

“Det er en lille gruppe investorer, der har valgt at gå sammen om at stille en relativt stor kapital til rådighed — og det giver os en anden måde at arbejde på,” siger Mathias Brink Lorenz.

Den koncentrerede ejerkreds giver ifølge Mathias Brink Lorenz en enklere struktur end i mange traditionelle venturefonde, hvor kapitalen ofte kommer fra et bredere felt af investorer. Med færre parter at koordinere med kan beslutningsprocesserne forkortes, og fonden kan reagere hurtigere, når nye investeringsmuligheder opstår.

“Det er jo en fordel kun at skulle gå til fire investorer, når man skal præsentere noget,” siger Mathias Brink Lorenz.

Delphinus’ kapital er i høj grad tålmodig, fortæller Mathias Brink Lorenz. Det giver mulighed for at arbejde med en længere tidshorisont og følge selskaberne over flere finansieringsrunder, da investorerne ikke er afhængige af at få et afkast ud efter et bestemt antal år.

Traditionelle venturefonde er typisk organiseret med en levetid på omkring ti år. Investorerne — de såkaldte LP’er — skyder kapital ind, som fonden investerer over de første år. Herefter skal investeringerne realiseres, så kapital og afkast kan tilbagebetales, inden fonden lukkes. Det skaber en indbygget tidsramme: Fonden skal både investere, udvikle og sælge virksomheder inden for en relativt fast periode.

En evergreen-fond som Delphinus fungerer anderledes. Her er der ikke en fast slutdato. Kapitalen kan i princippet blive i fonden og blive geninvesteret løbende. Det betyder, at fonden ikke er under samme pres for at sælge investeringer inden for en bestemt tidsramme. For Delphinus betyder det konkret, at fonden kan gå ind meget tidligt i selskaber og geninvestere løbende frem mod et exit, også hvis det tager længere tid end normalt i venturemiljøer.

“De fleste venturefonde skal vise resultater relativt hurtigt for at kunne rejse næste fond. Det pres har vi ikke. Vi har ikke noget udløb på fonden, så vi kan godt tåle at gå ind tidligt og være med hele vejen,” siger Mathias Brink Lorenz.

Delphinus investerer i forskningsbaserede virksomheder inden for fire vertikaler: fødevarer, sundhed, energi og sikkerhed. Strategien er at gå ind i en tidlig fase, typisk pre-seed, og derefter følge selskaberne gennem flere finansieringsrunder.

Det afspejles i fondens kapitalallokering, hvor omkring 85 pct. er reserveret til opfølgende investeringer. Dermed bliver den første investering relativt lille, mens de større beløb først sættes ind senere, når risikoen er reduceret.

“Vi har bevidst bygget fonden til at kunne være med hele vejen. Det er vigtigt for os ikke bare at komme tidligt ind, men også at have kapaciteten til at følge selskaberne, når de skalerer, og vi vil gerne have mulighed for at tage de større positioner senere i forløbet, når usikkerheden er mindre,” siger Mathias Brink Lorenz.

Ifølge Mathias Brink Lorenz kan den klassiske fondsstruktur påvirke investeringsadfærden negativt, og fordi mange venturefonde skal rejse ny kapital efter få år, kan der opstå et incitament til at fokusere på kortsigtede resultater frem for langsigtet værdiskabelse.

Med en evergreen-struktur er ambitionen i højere grad at fokusere på det langsigtede afkast, vurderer han.

“Du risikerer at optimere efter at kunne rejse næste fond frem for at optimere efter selskabets udvikling,” siger Mathias Brink Lorenz.

Fonden retter sig mod såkaldt deeptech – forskningsbaserede virksomheder, hvor udviklingstiden ofte er længere end i klassiske softwarestartups. Grundet sin investorbase og Aarhus Universitets engagement er fonden naturligt orienteret mod de såkaldte spinoffs; virksomheder, der er født ud af universiteterne.

Selv om fonden har base i Aarhus, investerer den gerne i danske selskaber bredt. Delphinus har i skrivende stund egenkapitalinvesteringer i seks virksomheder: Reduced, Decameal, Etoh Spirits, Alcolase, Cordulus og Medicquant. Derudover har fonden givet en række konvertible lån, som på sigt kan blive konverteret til ejerposter, fortæller Mathias Brink Lorenz.

Deeptech-investeringer er ofte kapitaltunge, da det tager lang tid at udvikle, teste og kommercialisere nye teknologiske landvindinger. Her passer evergreen-modellen godt ind, mener Mathias Brink Lorenz.

“Vi ser et stort potentiale i de virksomheder, der bliver skabt ud af universitetsmiljøerne, men som i dag ikke altid får den nødvendige kapital tidligt. Der mangler simpelthen risikovillig kapital til de forskningsbaserede virksomheder i Danmark, især i de tidlige faser, og de tager typisk lang tid at udvikle,” siger han.

Kapitalmanglen til vækstvirksomheder peger ifølge Mathias Brink Lorenz på en strukturel udfordring i Europa, hvor mange teknologivirksomheder ender med at blive opkøbt af udenlandske aktører — især amerikanske fonde eller koncerner.

Det skyldes blandt andet, at kapitalgrundlaget i Europa er mindre, særligt i de senere finansieringsrunder, hvor behovet for store investeringer stiger. Dermed risikerer europæiske selskaber at blive solgt, før de når at opbygge en selvstændig position i markedet.

Derfor er en af ambitionerne for Delphinus Venture Capital at bidrage til at opbygge selskaber, der kan vokse sig store i Europa — og forblive på europæiske hænder.

”Det er ikke nok for os at bygge gode danske selskaber. Ambitionen er at være med til at skabe virksomheder, der kan vokse sig store i Europa og samtidig konkurrere globalt. I dag ender mange med at blive solgt for tidligt til amerikanske aktører, fordi kapitalen ikke er der til at tage dem hele vejen. Hvis vi vil ændre det, kræver det, at vi bygger et økosystem, hvor selskaberne kan blive ved med at hente kapital i Europa og vokse sig rigtig store her,” siger Mathias Brink Lorenz.

Ifølge venturepartneren handler det ikke kun om afkast, men også om at fastholde værdiskabelsen og teknologiske kompetencer i Europa, som står i en global konkurrence med USA og Kina.